Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Afstemningsomraader-4

information til vælgere, lister og partier

Kandidater


Kandidatliste

Hvis du vil brevstemme

Brevafstemningen til Kommunalvalg 2017 starter den 10. oktober 2017 klokken 10.00 i Borgerservice på Rådhuset. Der vil fra denne dato eller hurtigst muligt derefter være opslag i Borgerservice med navne på kandidater samt listeforbund/valgforbund. Hvis du skal brevstemme, skal du medbringe legitimation som fx sundhedskort, pas eller kørekort. Du kan brevstemme til og med fredag den 17. november.

Borgerservice har åbent
Mandag, tirsdag og onsdag 10.00-14.30
Torsdag 13.00-17.30
Fredag 10.00-13-30 (ekstraordinært åbent fredagene 3., 10. og 17.11. 13.30-18.00)
Lørdag 10.00-12.00 (ekstraordinært åbent lørdag den 11. november 12.00-13.00.

 

Find dit afstemningssted

Andet afstemningssted

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed, ikke kan møde frem på afstemningsstedet på valgdagen den 21. november, kan du ansøge om at stemme i eget hjem. Du kan fra tirsdag den 24. oktober ansøge ved at ringe til rådhuset. Du skal ringe senest den 10. november.

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på dit sædvanlige afstemningssted, kan du søge om at ændre afstemningssted til Medborgerhuset. I Medborgerhuset er der særligt handicapudstyr i form af hæve/sænkebord, lup og speciel filtpen.
Du kan fra tirsdag den 24. oktober søge ved at ringe til rådhuset. Du skal ringe senest mandag den 14. november kl. 12.

Valgkort

Senest torsdag d. 16. november vil du modtage et valgkort med posten. På valgkortet kan du se, hvor du skal stemme. Valgkortet er personligt og skal medbringes på valgdagen. Hvis der er fejl på dit valgkort eller du ikke modtager et, kan du ringe til rådhuset. Du kan godt stemme uden valgkort, du skal så blot have legitimation som fx sundhedskort, pas eller kørekort med til valgstedet.

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at Ældrerådsvalget fra 2017 og fremover skal holdes sammen med Kommunal- og Regionrådsvalget. De vælgere, der er stemmeberettigede til Ældrerådet, vil derfor modtage to valgkort i det brev, de modtager.

Valgdagen

Der er 8 valgsteder i Hvidovre Kommune. De holder åbent fra kl. 8.00-20.00, og så længe derefter, der er vælgere på valgstedet, der ønsker at afgive deres stemme. Du skal møde personligt op for at få lov til at stemme. Du afleverer dit valgkort ved valgbordet og får udleveret stemmesedler til de valg, du er stemmeberettiget og ønsker at stemme til. Du skal herefter afgive din stemme i en stemmeboks og bagefter lægge stemmesedlen i den rigtige stemmeurne ved udgangen.

På valgaftenen bliver stemmerne på hvert valgsted talt op pr. parti af valgstyrere og de tilforordnede vælgere. Resultatet bliver offentliggjort på valgstederne af valgstyrerformanden. Fintælling af valget foregår dagen efter, og resultatet af de 21 kandidater, der er valgt til Kommunalbestyrelsen, bliver offentliggjort på valgbestyrelsens møde den 22. november 2017 kl. 17.00 i Medborgersalen, Hvidovrevej 280 og her på hjemmesiden.

Valgbestyrelsen

Valgbestyrelsen bliver udpeget på Kommunalbestyrelsens konstituerende møde i december måned forud for valgperioden. Borgmesteren er født formand.
Til Kommunal- og Regionsrådsvalget i 2017 er følgende udpeget:

 

  • Borgmester Helle Adelborg (A), formand
  • Mikkel Dencker (O), næstformand
  • Niels Ulsing (F)
  • Steen Ørskov Larsen (C)
  • Karl Erik Høholt Jensen (UP)

Ophæng af valgplakater

Valgplakater på højst 0,8 m2 kan uden tilladelse fra vejmyndigheden hænges op på master til vejbelysningen, vejtræer, hegn, master til brug for elforsyning samt indretninger fæstnet til jorden, der har til formål at fremvise valgplakater. Valgplakater skal hænges forsvarligt op, så de ikke dækker for autoriseret afmærkning som fx færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende udstyr, forhindrer hensigtsmæssige oversigtsforhold eller i øvrigt udgør en fare for trafiksikkerheden.

Valgplakater må ikke hænge op:

 

  • på eller over motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg.
  • i midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lignende eller på strækninger, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t.
  • på samme indretning som autoriseret afmærkning, herunder færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr.
  • på højspændingsmaster, tranformerstationer, kabelskabe og lignende.
  • nærmere end 0,5 m fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakat.
  • lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten.
  • højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten
  • på en sådan måde at valgplakaten kan medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed.

En ophængt valgplakat skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, der har iværksat valgplakatophængningen. Oplysninger om juridiske personer skal suppleres med navn, adresse og telefonnummer på en fysisk person, der repræsenterer den juridiske person. Oplysningerne skal stå, så de er læselige i hele ophængningsperioden.

Valgplakater kan hænges op fra kl. 12 (middag) den 28. oktober 2017 og skal være taget ned igen senest den 29. november 2017.

Vej & Park henstiller til, at valgplakater ikke hænges op på broer, da plakaterne kan udgøre en risiko for bilisterne, hvis de falder ned på vejbanen.
Valgplakaterne skal desuden være forsvarligt ophængt, og der må ikke være strips, snore eller andet, der er til gene for bilister, cyklister eller gående borgere.

I Hvidovre Kommune er det politiske vedtaget, at Center for Trafik og Ejendomme nedtager de valgplakater, der ikke er fjernet ved fristens udløb den 29. november 2017. Der bliver opkrævet 150 kr. per nedtaget valgplakat hos kandidaten. I de tilfælde, hvor kandidaten ikke kan identificeres, bliver opkrævningen sendt til kontaktpersonen på bagsiden af plakaten.

 

Klage over valget

Hvis du ønsker at klage over et kommunevalg, så skal vi have din klage senest den 28. november 2017. Klagen stiles til den siddende Kommunalbestyrelse.